FN Verdensmål

SIKRE BÆREDYGTIGT FORBRUG OG PRODUKTIONSMETODER

Vi benytter genanvendeligt plast og konstruerer vores moduler og fælder så de kan skilles ad, repareres og genbruges eller genanvendes

Læs mere

De produkter vi selv producerer, er designede efter principperne for ”design for disassembly”. Det betyder at alle dele kan skilles ad let og simpelt og udskiftes efter behov, hvilket sikrer den længst mulige levetid for vores produkter. Alle vores kunder underskriver en returaftale når de køber eller lejer produkter, således at vi sikrer at alle materialer bliver genanvendt eller genbrugt på den mest ressourceknappe og effektive måde.
På de fælder vi forhandler sikrer vi de højeste standarder for valget af materiale og ikke mindst for genanvendeligheden af materialerne samt korrekt mærkning på det plast-materiale der indgår i fælderne. De steder hvor vi har mulighed for at bruge genanvendt plast er det tænkt ind i produktionen. Vores egne fælder er pakket i genbrugt pap, og vi har en målsætning om at dette skal være tilfældet for hele vores sortiment.
For vores egen produktion sigter vi efter at være overgået til 100 % vedvarende energi samt en høj procentdel af genanvendte materialer indenfor de næste par år. Vi er i øjeblikket i dialog med vores leverandører om at de ligeledes overgår til 100 % vedvarende energi i produktionen og genanvendelige materialer. Vi har en målsætning om at både os og vores leverandører er helt færdige med denne omstilling og bruger udelukkende genandvendte materialer i 2030.
Vi stiller høje krav til vores leverandører og indgår gerne i tætte samarbejder omkring transport, materialevalg, produktionsmetode og produktionsspild. På vores sortiment af kloakfælder udløses det indbyggede stempel af ampuller med genbrugt CO2, og de elektroniske dele betjenes af et batteri med fem-årig levetid.

BESKYTTE LIVET PÅ LAND OG STANDSE TABET AF BIODIVERSITET

Vi tager hensyn til liv på og under landjorden ved at udfase brugen af gift og dermed også begrænse forekomsten af sekundære forgiftninger

Læs mere

I stedet for den traditionelle giftbekæmpelse bruger vi intelligente fælder, rottehunde og har fokus på bygningsgennemgang og passiv sikring.
I en forskningsundersøgelse af det globale niveau af forgiftning med antikoagulerende rodenticider (rottegift) hos vilde dyr mellem 1998-2015, blev det fundet at 55 % af de testede dyr havde spor af antikoagulanter i deres lever (Nakayama et al. 2019). I Danmark lå tallet på 93 % i samme periode. Ligeledes viste en undersøgelse fra DMU fra 2010 at 84-100 % af de undersøgte fugle og rovpattedyr havde antikoagulanter i kroppen.
Med vores intelligente fælder tager vi højde for det store problem med sekundære forgiftninger i vores vilde dyreliv, og for den stigende tendens til resistens overfor antikoagulanter. Ved traditionel rottebekæmpelse hvor rotter og mus indtager rottegift i giftstationer kan de leve videre i 6-8 dage efter indtagelsen og dør som regel i maven på et rovdyr eller liggende ude i naturen.
Det burde derfor være tydeligt for enhver at brugen af gift i skadedyrsbekæmpelse er en utilstrækkelig, alt for lettilgængelig og inhuman metode. Vi mener faktisk at have fundet et meget bedre alternativ.
Vores moduler til placering over jorden er sikret med indtrængen fra ikke-intenderede dyr ved hjælp af en gnaveplade. Vi benytter altid forebyggende sikringsløsninger i vores arbejde, vi sikrer at alle fælder har den optimale placering for den mest effektive skadedyrsbekæmpelse, og vi ligger aldrig gift ud forebyggende i vores fælder (en metode som i øvrigt er ulovlig i Danmark). Vores intelligente rotte- og musefælder overvåger og reporterer hver eneste fangst – både over og under jorden.
Ved bekæmpelse af flyvende eller kravlende insekter bruger vi intelligente fælder til at monitorere forekomsten, og såvidt muligt forebyggende og giftfri sikringsløsninger med fokus på bygningens beskaffenhed, så vi undgår indtrængning i produktionen, spild, produktionstab og overdreven bekæmpelse

PARTNERSKABER FOR HANDLING

Vores grønne partnerskaber sætter os i stand til at nedsætte virksomhedens CO2-udledning ved at spare på kørslen og begrænse indkøb af biler til servicebesøg og eftersyn af fælder

Læs mere

Vi har indgået en strategisk grøn partnerskabsaftale med skadedyrsfirmaer på Sjælland og Syddanmark. Herigennem kan vi udnytte deres eksisterende vognpark, og ved hjælp af et tracking-system installeret i alle biler kan vi udføre alarm- og servicekørsel med et minimalt antal kørsler. Vi arbejder også i dette partnerskab på at optimere vores fælles bæredygtige løsninger på markedet.
Vi har desuden en målsætning om via samarbejdsaftaler med dygtige transportnetværker og et tæt samarbejde med vores leverandører, at nedbringe mængden af transport mellem leverandører og distributører så meget som muligt, og sikre det lavest mulige forbrug af brændstof.
Vi vil igennem målrettede samarbejder med vores leverandører på sigt kunne garantere det lavest mulige brug af naturressourcer i produktionen af vores løsninger, at alle produkter i vores sortiment er produceret i genanvendelige materialer og bliver genanvendt, at det er pakket i genbrugt pap, og at produktionen og kontorer forsynes af vedvarende energikilder.